Inspireret af det nye Studie+
Hele inspirationen bag Ungeteamets nye identitet kommer af det nye design Studie+ har lanceret.
Vi ønsker at ligne Studie+ så meget som muligt, men stadig bibeholde vores egen identitet, så de unge i MidtVest genkender det ungeteam de har mødt på deres skole.
Hvorfor ændrer vi identitet?
For den røde tråd
Vi skaber en rød tråd fra oplæg til vores online platforme. Vi vil gerne genkendes hver for sig og som samlet team.
For at blive husket
Vi vil gerne huskes! Med en klar og tydelig kommunikation om hvad vi står for, kan medlemmerne mærke og huske os bedre.
For effektivisering
Med en klar online identitet, bliver det nemmere og hurtigere at producere nyt materiale.
"Vi skal ikke ende ligesom resten af HK" - vores kernefortælling
HK MidtVests ungeteam er på ingen måder som den klassiske grå og kedelige fagforening, man kunne forestille sig. Tværtimod er det med stor passion og engagement ungeteamet udfordrer den måde fagforeningen organiserer nye medlemmer på. Med boblende humør og forevig mange bolde i luften, får de unge studerende en unik oplevelse af hvad det vil sige at være medlem af en fagforening – som er skræddersyet netop til den enkelte studerende.
Ungeteamets fornemste opgave er ikke at sælge HK og alle tilbuddene. Det handler i virkeligheden om at være ærlig om arbejdslivets udfordringer og problematikker, så de unge er rustet til at gå ud i voksenverdenen med oprejst pande, kende deres værd og ikke være bange for at sige fra. Vi lader dem lære af vores fejl.
Ungeteamet brænder uden tvivl ikke bare for dem, der allerede er medlem, men også dem der Ingen medlemmer er ens, det er medlemsservicen absolut heller ikke. Vi tror på at mennesker skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens. For os er det ikke bare medlemmer, det er mennesker vi ønsker det bedste
Det vigtigste er at de unge har nogen at gå til med store som små problemer – ”de skal vide at vi er her”
Målgruppe
Det er ikke bare unge studerende, der er vores målgruppe. Det er de unge, der mangler støtte og råd gennem deres studietid, men også en ven, en buddy om man vil. Den primære målgruppe er delt op i to personaer, som vist herunder. De beskriver de to slags studerende vi skal producere indhold rette mod.
Persona #1
Den gode studerende repræsenterer den halvdel af målgruppen, der søger praktisk information. Hun er den, der ønsker at se vores ekspertise i praksis og hvad hun kan bruge os til gennem sin studietid, men også bagefter som nyudklækket på arbejdsmarkedet.
Hun sætter pris på den gode relation, så hun føler sig komfortabel med at stille spørgsmål.
Persona #2
Den forvirrede studerende repræsenterer derimod den anden halvdel af målgruppen, der bruger sociale medier til at få et smil på læben og et godt grin. Han går i første omgang ikke så meget op i, hvad vi kan tilbyde ham, men at vi er nede på jorden, har humor og snakker hans sprog.
Når han har fået bevist vi kan lave sjov sammen, er han modtagelig overfor vores ekspertise.
"Det skal ikke være så seriøst, det skal resten af HK nok klare. Det er ikke noget Ungeteamet behøver"
Sådan skriver vi
Det er ikke kun det vi siger, men måden vi siger det på!
Sådan her lyder det
Vi, Sanne, Anne, Frederik og Mia er ungeteamet i HK MidtVest – dine store søskende i voksenverdenen, dørmanden der passer på dig i byen, Tarzan til din Jane, der guider gennem jobjunglen, vi er her for DIG!
Vi var cirka lige så forvirret som dig, da vi var studerende to be honest og det er nok ikke blevet nemmere siden. Så altså det er jo derfor vi er her, til at hjælpe dig med at få en endnu bedre start på voksenlivet under og efter uddannelsen!
Vi elsker vores arbejde, næsten lige så meget som kaffe! Argh, men i hvert fald så brænder vi for det vi laver og ikke mindst vores eksisterende og kommende medlemmer. Så skulle der være noget bøvl med hende Karen på dit arbejde eller hjælp til en jobansøgning – don’t worry, vi har dig!
Der er faktisk næsten ikke noget vi ikke kan hjælpe med – det er skuda egentlig ret fedt at vide, right?
Do's and don'ts

Du kender helt sikkert...

Vi var rundt på kontoret...

👇🏻 4 tips👇🏻

Nej self ikke

I kender helt sikkert...

Ungeteamet var rundt på kontoret...

👇🏻 fire tips👇🏻

Nej selvfølgelig ikke
Farver
Når der bruges farver i forbindelse med at lave noget grafisk til ungeteamets sociale medier, bruges der altid en af de fire gradients, som findes herunder i dette afsnit.
Der bruges lyse farver, som afspejler ungeteamets sprudlende personligheder og deres positive tilgang til fagforeningen. Vi er her, for at skabe et trygt og indbydende rum til de studerende og det er dette, der er til grund for nedenstående farver og gradienter.

Blå
#33B1E6

Grøn
#73C7BF

Lyserød
#F393A3

Lilla
#B797C7

Beige
#F0F0EB
Dette er farverne de fire gradienter er lavet af. Det er farver, der læner sig op af dem Studie+ bruger, men lysere. Deres opacitet lægger sig op af dem, der er tilladt ifølge den originale HK visuelle identitets guide.
Dette er grundfarverne. I gradienterne er de sammensat med lysere farver, for virkelig at afspejle de indbydende og trygge rum.
Den beige bruges udelukkende til baggrundfarve og tekstfarve, når teksten er placeret ovenpå en gradient.
De 4 gradienter
Der bruges en af de 4 gradienter når der laves grafisk arbejde til sociale medie kanaler. De skal benyttes forskudt og blandet, så den ene ikke bliver gentaget flere gange i træk.
Gradienterne må gerne roteres, for at skabe yderligere variation, men de bør holdes til deres originale retning så vidt muligt.
Typografi
Manrope er en sans-serif skrifttype, der er tilgængelig på Google Fonts og kan hentes her.
Manrope er vores primære skrittype og bør altid anvendes så vidt muligt. Dette gælder på tværs af al skreven kommunikation lige fra overskrifter, underrubrikker og brødtekster, til billedetekster osv.
Der skrives altid i lowercase når der laves grafik til @studieliv.hk. Kommunikationen udadtil består af korte og konkrete sætninger og det skal være let læseligt.
Manrope ExtraLight bruges til overskrifter og one-liners
Manrope Regular bruges til brødtekst eller korte underrubrikker
Manrope ExtraBold bruges ved mindre tekst, der blot er til at vandmærke i bunden af grafik.
Prøv de forskellige Manrope typografier
Emojis vi bruger
Opslag
Udseendet af opslagenes forside har en betydning for helhedsoplevelsen af Instagramsiden. Der skal derfor følges nedenstående templates for produktion af grafik til profilen.
Opslag med tekst
Her bruges der altid en af de fire gradients som baggrund.
Teksten skal altid placeres til venstre. Derudover skal der altid være et stykke til billedets kant, så teksten må altså ikke gå helt ud til kanten, eller være lige op af.
Disse opslag bruges til carousel-opslag og laves i kvadrater, så de passer til det klassiske Instagram-format.
På sidste slide tilføjes der altid et lille HK-logo uden payoff, så vi stadig viser hvor vi kommer fra.
Opslag med tekst og billede
Skal der deles opslag hvor forsiden skal indeholde både tekst og billede, laves det ud fra en af de to templates vist til højre.
Disse gælder også som templates i carousel-opslag, hvor et slide også skal indeholde billede. Skal der kun være tekst efter en forside med tekst og billede følges templaten ovenfor.
Opslag kun med billede
Skal der deles et opslag udelukkende med et billede som det første slide, skal dette deles i sort/hvid, hvoraf de resterende i opslaget gerne må være i farve. Det første billede skal dog altid deles i sort/hvid, så det indgår i feedets harmoni.
Mangler der harmoni?
For at skabe mere harmoni i feedet, kan der tilføjes opslag uden en gradient som baggrund, blot med den beige og sort tekst, så feedet stadig er harmonisk.
Dette er vist til højre på billedet med feedet som helhed. Se 1. maj opslaget.
Keep it simple, hold stilen!
Stories
Stories på Instagram har mange elementer, der kan skabe tvivl. Herunder finder du svar på hvordan alle elementer skal se ud, når du laver en story på @studieliv.hk
Typografi
Primær teksttype
Sekundær teksttype
Primær teksttype
Den primære tekst er Instagrams egen skrifttype. Den findes som anden sidste.
Bruges altid når der skal skrives en enkel sætning.
Størrelsen på teksten kan ses til venstre på billedet. Hold størrelsen så tæt på den markeret som muligt, så alle stories har samme udseende.
Teksten skal så vidt muligt altid skrives med hvid farve.
Sekundær teksttype
Den sekundære tekst er Instagrams egen skrifttype. Den findes som tredje sidste.
Bruges når der skrives to sætninger på en story, som teksten til anden linje.
Størrelse og farve på teksten er den samme som den primære
Ved flerfarvet baggrund
Det kan ske der skal deles billeder på story, hvor både hvid og sort skrift kan være svær at læse.
I disse tilfælde bruges der hvid skrift og tegnes en streg bagved.
Det vigtigste er, at farven er fundet med eyedropper tool, hvorefter der er valgt en farve der bedst repræsenterer baggrunden og er så diskret som muligt
Der må ikke benyttes Instagrams egne farver til dette. Det skal holdes neutralt.
Størrelsen på stregen skal passe med størrelsen på det nederste af de to billeder til højre.Der tegnes kun én streg og ikke flere for at dække bag teksten.
Brug Instagrams tredje pensel fra venstre, som vist til højre.
Placering af tekst
De to linjer af tekst placeres med blot et lille mellemrum imellem hinanden, som vist til højre.
Teksten som helhed kan placeres overalt på skærmen, bare teksten følger midterlinjen og er placeret i midten.
Teksten må ikke overskride Instagrams guides foroven og forneden som vist til højre.
Placer gerne helt i midten hvis billedets motiv tillader det, som vist på det midterste billede til højre.
Widgets
Lokation
Som teksten altid placeres i midten, placeres lokation widget også i midten under teksten.
Størrelsen skal svare til at højden på teksten og højden på lokation er den samme.
Der må kun bruges det design hvor teksten er hvid og baggrunden er grå som vist til venstre.
Klokkeslæt
Ligesom teksten og lokation placeres klokkeslæt også altid i midten under teksten.
Størrelsen skal igen svare til at højden på teksten og højden på klokkeslættet er den samme.
Der må kun bruges det design hvor tallene er hvide uden baggrund som vist til venstre.
Links
Skal der benyttes links på en story, skal der altid bruges det design med hvid tekst og grå baggrund.
Der skal altid laves sticker text som vist til højre.Det skal være noget relevant, men ikke tage fokus fra resten af teksten på storien.
Links bør aldrig stå alene.Skriv altid en tekst der skal læses først, før sticker teksten giver mening, så der fjernes al mulighed for tvivl om hvor linket fører hen.
Velkommen til vores nye online visuelle identitet!
FAGFORENING // HK // STUDIELIV

